Søg og find rum

The Guest House

The Guest House

Velkommen til The Guest House på Rodnær: en stor, privat gæstelænge på 110 m² fordelt på to etager med plads til både nærvær, ro og lange dage sammen.

Her får I to smukke soveværelser med dobbeltsenge, egen stue med brændeovn og et fuldt udstyret køkken, så I kan leve afslappet og i jeres eget tempo. På førstesalen er der mulighed for ekstra opredning til 2–4 personer samt egen balkon med en skøn udsigt over de åbne marker.

The Guest House er perfekt til den store familie, flere generationer eller to par, der gerne vil dele en ferie — med god plads til både fællesskab og små pauser hver for sig. Tænk sommerhusferie i en lidt mere helstøbt og luksuriøs version: I har jeres egen base, men morgenmad er inkluderet, og med gårdliv, skov og hav.

I kan også benytte gårdens fælles faciliteter som velværerummet, bålsted og orangeri. Rodnær er en levende farm omgivet af marker, skov og natur — med høns, årstidernes rytme og plads til at falde helt ned i tempo.

👥 Op til 8 gæster

🛁 Eget badeværelse

🚪 Privat house 110 m2

🌾 Privat balkon med udsigt over markerne

🍳 Eget køkken

The Family Suite

The Family Suite

The Family Suite er et stort og stemningsfuldt rum øverst i gården, lige under taget. Her skaber skrå vægge, træ, lys og udsigten over de åbne marker en helt særlig, hyggelig atmosfære.

Suiten kan indrettes efter jeres behov: Der er plads til to dobbeltsenge, hvoraf den ene kan slås sammen, når I hellere vil have en dejlig, rummelig stue til afslapning, spil og lange morgener. Derudover er der plads til to børnesenge, så suiten samlet kan rumme op til seks gæster.

Fra jeres egen balkon kan I nyde morgenkaffen og kigge ud over markerne, mens gården langsomt vågner. The Family Suite er oplagt til familien, der ønsker en fleksibel og afslappet base midt i naturen — med masser af plads til at være sammen.

👥 Op til 6 gæster

🛁 Eget badeværelse

🚪 Privat suite 63m2

🌾 Privat balkon med udsigt over markerne

Pale Beach

Pale Beach

Pale Beach er et lyst og stemningsfuldt værelse på 16 m² i Rodnærs hovedhus. Her er en dobbeltseng og en udslagseng, klædeskab og dedikeret plads til ens digitale apparater så de også kan holde fri.

Rummet er inspireret af kystens lyse sand og rolige morgener — et enkelt og behageligt sted at lande efter en dag i naturen eller ved stranden. Pale Beach er oplagt til et par eller den en lille familie

👥 Op til 3 gæster

🛁 Delt badeværelse på gangen

🚪 Privat room 16 m2

Pink Moon

Pink Moon

Pink Moon er et perfekt værelse til venner, par og famile. Her er 2 separate elevationssenge, man enten kan benytte som sofa, eller få redt op til senge, samt en udslags dobbeltseng, hvis man er flere eller heller vil sove sammen som par. Klædeskabet kommer med en dedikeret plads til ens digitale apparater så de også kan holde fri.

Rummet er inspireret af månens lyserøde skær og tyste nætter — et enkelt og behageligt sted at lande efter en dag i naturen eller ved stranden. Pink Moon er oplagt til et vennepar, kærste par eller den en lille familie- den kan også benyttes af handikappede da dens flexibilitet og placering i stuetagen i hovedhuset giver adgnag for kørestole og gangbesværede.

👥 Op til 4 gæster

🛁 Delt badeværelse på gangen

🚪 Privat room 16 m2